IOAs session for unge 2003 (AD)
Prolog
Der var engang…..sådan starter ethvert eventyr, og dette er så sandelig et eventyr.
Opholdet på Det Internationale Olympiske Akademi i Olympia, var som livet, smukt for den, der forstår.
Det var en sammensmeltning af forholdet mellem krop, kultur og uddannelse.
Scenen blev udspillet i et lille ferieparadis, inkluderende alt hvad en idræts fanatiker kunne forlange. Placeret i farverige rammer, med appelsintræerne og palmerne som kontrast til det grønne og frugtbare område.
Olympisme
Åbnings ceremonien, der foregik med jakkesæt & slips i 35 graders varme, åbnede for to spændende og fantastiske uger såvel fagligt som socialt.
Gennem forelæsningerne og de efterfølgende diskussionsgrupper, blev vi i 16 dage suget ind i den Olympiske ånd. Vi havde forelæsninger om de gamle grækers Olympiske Lege, og den store rolle de spillede i oldtiden. Herefter blev der trukket paralleller til genfødslen af Legene i 1896 og frem til i dag, hvor hovedtemaerne var Paraolympiske Lege, Olympisme, Den Olympiske ide, kultur, uddannelse, amatørisme, frivillige hjælpere, doping og ikke mindst den uundgåelige sammenblanding af sport og politik.
Olympisme skulle senere vise sig for mig, at blive det vigtigste begreb under hele opholdet. Jeg lærte at
Olympisme er en måde at leve på. En livsfilosofi baseret på værdier, der formår at kombinere sport og uddannelse og på den måde former en ramme til virke for en international forståelse af fairplay, venskab, fred, respekt, frihed, kreativitet og harmoni mellem krop og sind, hvilket i bund og grund er fundamentale principper for selve menneskeligheden.
Idealet i olympismen, idrætten i hverdagen, idræt for alle – er at idrætten skal være en del af livsstilen for alle mennesker. Idrætten kan lære os om den personlige indsats der skal til for at nå de mål vi har sat os i livet. Idrætten kan lære os selvbeherskelse og disciplin i arbejdet med en detalje. Idræt kan lære folk at tabe- uden at være en taber. Gennem idrætten lærer vi ting, der kan overføres til vores hverdag og til udvikling af vores positive menneskelige egenskaber. Tilsammen udgør Olympismen og de Olympiske Lege en uadskillelig symbiose, der gør at ingen af dem kan eksistere alene.
Den Olympiske ide
Som ingen andre sportsbegivenhed er de Olympiske Lege fuld af myter og ritualer. OL er i dag uden sammenligning verdens største medie begivenhed, og de 5 ringe er næst efter Kristi kors det mest kendte symbol i verden. Spørgsmålet der står tilbage er, eksisterer der i dag overhovedet nogen Olympisk ide?
Måske har vor tids ideer og intentioner ikke meget til fælles med de gamle grækere, men bevæger vi os frem til Pierre de Coubertins moderne Olympiske Lege med start fra 1896, var den Olympiske ide, at OL var idræt i fredens og den mellemfolkelige forståelses tjeneste. Det skulle være et internationalt idrætsstævne hvor unge fra alle verdens lande kunne lære hinanden at kende. Det skulle være den glansfulde mulighed for de bedste i verden til at vise hvad man kan nå i idræt med et talent der styres af vilje og disciplin – og det gælder vel og mærke alle mennesker. Idealet for et nyt samfund skulle ikke ligge i opbyggelsen af nye fjendskaber, men derimod komme til udtryk i fair kappestrid mellem nationerne. Den Internationale Olympiske Komite (IOC) kendetegnes i dag under mottoet: citius-altius-fortius = hurtigere, højere, stærkere. Mottoet repræsenterer den forsættende bestræbelse på forbedring, og appellerer til alle aspekter i livet, ikke kun til sports verden.
De Olympiske Lege er muligheden for hvert fjerde år at samle mennesker fra hele verden og herigennem konkurrere uden nogen former for diskrimination mellem nationer, racer politiske systemer, klasser, religioner etc. Jeg er helt klar over at de Olympiske Lege ikke har indflydelse på menneskets tendens til vold, krig og aggressioner mellem nationer, men det giver muligheden for at bygge bånd mellem nationer, lærer fra hinandens kulturer, og på den måde fungere som en slags rolle model for verden og ungdommen. I disse år hvor der er så store politiske spændinger og en udbredt angst for terrorisme rundt omkring i hele verden, vil sporten og De Olympiske Lege i særdeleshed, være en slags helle som er ekstra vigtigt at stå sammen om i sportens og fredens tegn.
De sociale tiltag
Ud over en spændende faglig del, indeholdt sessionen også en fantastisk social del.
”Social evening” var muligheden for de enkelte lande til at præsentere en del af deres kultur på scenen. Her blev præsenteret alt lige fra Tyroler dans fra Østrig, til Maori Krigs dans fra New Zealand. Aftenen udviklede sig ofte således at enkelte publikum blev kaldt op på scenen, for at lære dansen, til stor jubel for det resterende publikum. Der blev arrangeret turneringer i fodbold, basket, volley, tennis og bordtennis. På fodboldholdet, dannede jeg en yderst kompetent og farlig angrebs duo med den tidligere stangspringer Sergey Bubka, som i løbet af ugen havde holdt et oplæg. I store træk drejede det som om at sende bolden højt ind foran mål, og så steg Bubka de ca. 6,14 m op i vejret og servede den i nettet.
Venskaber på tværs af kulturer og landegrænser
Opholdet var et glimrende eksempel på de Olympiske idealer. I 16 dage var vi 216 mennesker med 104 forskellige nationaliteter samlet i venskabets tegn. Der blev bygget venskaber og bånd mellem forskellige kulturer, og skabt et internationalt netværk der nu gør at jeg stort set ikke kan tage til noget land i verden uden en af mine Olympia venner bor her. Der blev skabt nogle fantastiske kontakter, som jeg så vidt mulig vil forsøge at bevare. Næste sommer for eksempel har jeg en forholdsaftale med Sri Lankas Olympiske Komite, om at være med til at starte håndbold op helt fra bunden i deres land. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet at et ophold på så kort tid, kunne nå at danne så mange og så stærke bånd mellem forskellige kulturer.
Ligeledes har jeg gennemgået en personlig udvikling, der har forandret min måde at være på i hverdagen. Jeg har inddraget Olympismen som en fast bestanddel af mine værdier. Dette har allerede skabt en større glæde blandt mine medmennesker.
Tiltag
Opholdet på det Internationale Olympiske Akademi, har givet mig en ballast, lyst og energi til at være med til at udbrede kendskabet til det olympiske budskab i danske idrætskredse. Jeg finder dette budskab fundamentalt, og mener det er vigtigt at videre kommunikere de olympiske tanker, værdier og ideer.
Jeg vil foreslå implementeringen af et Olympisk studie på universiteterne der har idræt som fag. Jeg ser det som en stor gevinst for idrætsstuderende at de gennem deres uddannelse bliver bevidste om den Olympiske ide og dens værdier. Dette kan skabe grobund for en bredere forståelse af sporten og Olympismen som helhed. Ligeledes vil jeg foreslå implementeringen af et træner kursus i de forskellige idræts forbund. Her vil det være oplagt for mig at starte med at tage kontakt til Dansk Håndbold Forbund med forslag om integreringen af et Olympisk studie i deres kursus materiale.
I min hverdag vil jeg være en Olympisk ambassadør og med entusiasme dele mine erfaringer og viden med mine medmennesker Implementeringen af de olympiske idealer, er noget menneskeheden skulle stræbe efter i ønsket om en bedre verden.
Epilog
Jeg træder de sidste skridt ud af flyveren. Krop og sind er træt – træt, mæt og tilfreds. Kravene om oplevelse, udfordring og eventyr er honoreret til fulde. En døsende dvaskhed breder sig til mit sinds dybeste afkroge, idet jeg som en tåge af selvforglemmelse tvinger mig væk fra det liv, jeg har så svært ved at forlade. Jeg har ingen spørgsmål, ingen svar, men jeg ved jeg vender tilbage snart, og senest Athen 2004. Denne oplevelse var som livet, smukt for den, der forstår.
Jeg takker for en oplevelse for livet !!!