Den konstruerede sportsudøver
Bragt i det tværfaglige avismagsin Moment.
I sportens verden er talent ikke bare noget, man har med fra fødslen. Ofte bliver talentet først for alvor synligt efter års intensiv træning.
Det er ikke nok at være talentfuld. For at et talent kan udvikles kræves også det rigtige miljø og den rigtige pleje. Tidligere undersøgelser har ikke tillagt miljøet nævneværdig indflydelse på talent. Det blev typisk defineret som en medfødt evne eller begavelse på et bestemt område. Den amerikanske professor i pædagogik, Benjamin S. Bloom, er en af de forskere, der har undersøgt og identificeret det miljø, den talentfulde udøver generelt befinder sig i.
Talentets miljø
Bloom udførte et fireårigt studie, omhandlende karriereudviklingen blandt 120 talentfulde amerikanere. Heriblandt sportsfolk, videnskabsfolk og kunstnere, der inden for deres respektive felter, bl.a. svømning, matematik og klaverspil, blev betragtet blandt de bedste i USA. Selvom disse miljøer umiddelbart adskiller sig meget fra hinanden, var karrierudviklingsprocessen og de midler, der blev brugt for at præstere på højeste niveau, usædvanligt ens. Blooms undersøgelse tager sit udgangspunkt i barndommen, fordi talenter oftest starter i en ung alder.
Ifølge forskeren Benjamin S. Bloom vil et talent typisk gennemgå tre faser med hver deres karakteristika. Forældre og træner anses som vigtige påvirkningsfaktorer i forhold til udøverens talentudvikling.
Begyndelsesfasen
Blooms undersøgelse viser, at talent udvikler sig fra en fase hvori, det er engageret i sjove og legende aktiviteter. Barnet bliver fortroligt med aktivitetens dynamik i et miljø, hvor der er plads til at fejle uden at blive bedømt her ud fra. Træneren indtager i denne fase primært en procesorienteret fremgangsmåde i sin indlæring og belønner barnet for sine anstrengelser i processen, fremfor i udfaldet af præstationen. Undersøgelser viser, at hvis træneren formår at skabe et klima, hvor en overskuelig, udfordrende og motiverende opgave står i centrum i stedet for den indbyrdes konkurrence mellem udøverne, skabes muligheden for, at barnet får en oplevelse af situationsbunden selvtillid i forbindelse med sport.
Forældrene har ifølge Bloom stor betydning for udviklingen af barnets talent i begyndelsesfasen og ved at dele deres begejstring med barnet og samtidig være positive og støttende, fremstår forældrene som en kilde til energi og motivation for barnet. Begyndelsesfasen for barnet kan være, fra han/hun starter med at være aktiv i en specifik disciplin blandt andre fritidsaktiviteter og indtil ca. 13-16 års alderen, hvor omverdenen bliver opmærksom på talentet.
Udviklingsfasen
Talentets overgang til udviklingsfasen sker i forlængelse af, at personen bliver ’fanget’ af aktiviteten og bevæger sig fra sjov og glæde over i et mere seriøst og opgaveorienteret syn på sin sport. Bloom giver et eksempel på denne overgang hos et barn, der går til svømning, som pludselig ikke længere anser sig som ’en der svømmer’ blandt mange andre aktiviteter, men nu opfatter sig som ’en svømmer’. Der opstår en forandring i personens status, og aktiviteten svømning fremstår nu som en del af barnets identitet, fordi personen opdager, at det inden for den specifikke aktivitet har nogle særlige evner, der adskiller personen fra andre.
Talentet er i udviklingsfasen kommet til et mere seriøst træningsmiljø under en ny træner. Hvor nøgleordene i begyndelsesfasen var sjov og leg, bliver de nu erstattet med forpligtelse og hårdt arbejde i et miljø, hvor træningstid, træningsintensitet og det mentale pres er signifikant stigende.
I udviklingsfasen er træneren målrettet og perfektionistisk og forlanger færdigheder på højeste niveau. Træneren vil indtage en stærk personlig interesse i udøveren og det kærlige forhold, barnet havde til træneren i begyndelsesfasen, ændres nu til et forhold præget af gensidig respekt. Den succesfulde udøver har oftest forældre, der fortsat er støttende og moralsk opbakkende og behjælpelige med, at strukturere barnets hverdag således, at der også er tid til eksempelvis skole eller gymnasium.
Ekspertisefasen
Talentets overgang til ekspertisefasen opstår i forbindelse med en stimulering fra en succesfuld præstation, hvilket signalerer, at udøveren har nogle kompetencer ud over det sædvanlige. Udviklingsmæssigt har talentet opnået et ekspertniveau, der langsomt nærmer sig præstationstoppen.
Ifølge Bloom er eliteidrætsudøveren i ekspertisefasen ’besat’ af sin specifikke aktivitet, som fremstår som den dominerende faktor i individets liv. Alle andre aktiviteter i individets liv bliver af sekundær betydning. Fasen medfører et enormt tidsforbrug, da eliteudøveren vil være involveret i stævner, turneringer, træningslejre, landsholdet EM, VM, Olympiske Lege mm. Eliteidrætsudøveren er dog villig til at ofre al den tid og anstrengelse, det kræver for at indfri de høje præstationsmål. Træneren er ekstremt krævende og forventer at arbejde med de allerbedste udøvere. Efterhånden som individet bevæger sig mod det ’excellente’, bliver der knyttet nogle stærke følelsesmæssige bånd, og der kan opstå et element af frygt/respekt forhold til træneren. Forældrene har ikke den store indflydelse på udøverens karriere på dette tidspunkt, da udøveren på dette tidspunkt (forhåbentlig) selv kan tage ansvaret for sine handlinger. Dog er de stadig moralsk støttende.
Hvordan udvælges talenter?
Når et talent udvælges, bliver der vurderet ud fra flere faktorer, der kan kortlægge udøverens tekniske, taktiske, fysiske og psykiske formåen i et fremtidsperspektiv. I den sammenhæng er det vigtigt at tage personens alder og modningsniveau i betragtning, da udviklingstrinet kan afspejle, hvor personen er i processen og herved, om personen overhovedet er klar til at blive udpeget som talent.
Vurderingen skal blandt andet kunne fortælle om personen:
– Behersker tekniske, taktiske og fysiske grundelementer.
-· Har evner til at modstå psykisk pres under træning og i konkurrencesituationer.
-· Har evner og vilje til et stort tidsforbrug og på at træne/arbejde hårdt og målrettet.
– Har social støtte og opbakning fra familie og nærmeste omgangskreds.
Disse ting må Viborg Hk’s sportschef, Ulrik Wilbek, ofte tage stilling til. For ham er det selve potentialet, der er altafgørende, når han som leder af et nyoprettet håndboldcollege under klubben, skal vælge og udvikle talenter fra hele Europa:
”Nogle vælger ud fra, hvem der er den teknisk bedste på årgangen for tiden. Når jeg vurderer spillere, ser jeg på, hvor gode de kan blive – ikke hvor gode de er lige nu. Jeg ser på ’spændst’, dvs. om de kan løbe hurtigt og hoppe højt, løbestil, og om de ser sunde og veltrænede ud. Når det er sagt, vælger vi også ud fra sociale aspekter, når vi rekrutterer spillere. Vi lægger vægt på, at de også har nogle sociale kompetencer og ikke bare vil være sig selv.”
Wilbeks udvælgelse viser en vurdering ud fra flere faktorer – fysisk, psykisk, teknisk og socialt – og har samtidig udgangspunkt i, hvad personen kan forventes at præstere i et fremtidsperspektiv. Men uanset, hvordan man griber det an, er det svært med sikkerhed at forudsige, hvem der for alvor udvikler sig senere hen. Nogle vil gå i stå, mens andre folder sig ud som fantastiske stjerner. Den engelske idrætspsykolog Michael Howe formulerer det således: ”De fleste mennesker når et acceptabelt præstationsniveau, og føler sig så tilfredse – talentet fortsætter”.
En helhedsbetragtning
Miljøet er kun en brik i talentets udvikling. Der skal flere brikker til for at samle hele puslespillet, og talent kan forstås, undersøges og defineres på mere end en måde. Talent skal ikke forstås som et alt eller intet fænomen, men derimod som en dynamisk manifestation, der virker til at være bestemt af både arv og miljø. Det er relevant at tilføje, at vi (endnu) ikke kan ændre ved vores genetiske sammensætning. Vi kan derimod ændre det miljø, talentet befinder sig i, således at det bidrager mest muligt til talentets udvikling. Opskriften på talentets udviklingsmiljø synes ifølge nyere undersøgelser at være en specifik aldersbetinget træning, motiverede trænere og social støtte. Vi har ikke hermed afsluttet diskussionen om arv og miljø, men det må være slået fast, at det i hvert fald ikke er nogen enten-eller situation.